Blaavand & Hansson

Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S er et moderne og innovativ arkitektfirma med en lang historie og en bred vifte af spændende projekter, spredt over hele landet. Vi har på vores tegnestue samlet de helt rigtige ekspertiser og kompetencer, og dækker alle arkitektydelser lige fra design, skitseforslag, visualiseringer, detailprojektering, til udbud, byggeledelse og fagtilsyn, økonomi og tidsstyring.

Som arkitekter er det vores målsætning at form, funktion, bæ­redygtighed og økonomi går op i en højere enhed. Vi ønsker at skabe spændende og velfungerende miljøer hvor mennesker trives, hvad enten det er hjemme eller på jobbet.

Vi ønsker at skabe rammer der bygger på moderne arkitektur med rødder i de nordiske traditioner, og som kan være med til at udfordre vores måde at tænke på, og som kan inspirere og udvikle os som mennesker.

Det er vigtigt for os at skabe ”fremtidssikre” og velfunge­rende bygninger, f.eks. gennem fleksibel indretning, anvendelse af gode og ærlige materialer samt en innovativ, og sikker arkitektur, så vores bygninger fremstår smukke og tidsløse, og samtidig kan opfylde brugers behov mange år frem.

DSC_1976

Ejere og ledelse

Arkitekterne Blaavand & Hansson ejes og ledes i dag af René Holm Schmidt og Peter Aagaard

Ledelse

Vores historie

Firmaet blev grundlagt i Sønderborg i 1979 af Per Gran Hansson under navnet, Arkitektfirma Per Gran Hansson Aps.

I 1987 blev Aabenraa/Rødekro afdelingen etableret under navnet ARKITEKTERNE BLAAVAND & HANSSON aps med Bjarne Blaavand som daglig leder og medejer.

I 1995 fusionerede selskaberne og blev til Arkitekterne Bla­avand & Hansson A/S, med Bjarne Blaavand som daglig leder for både tegnestuen i Sønderborg og Rødekro.

I 2004 overtog Bjarne Blaavand, Per Gran Hanssons aktiepost i virksomheden.

I 2010 startede et glidende generationsskifte, og René Holm Schmidt blev partner og med­ejer i firmaet.

I 2012 blev partnergruppen udvidet yderligere, og Peter Aagaard blev partner og medejer i firmaet.

I slutningen af 2016 blev generationsskiftet gennemført, og firmaet ejes og drives i dag af René Holm Schmidt og Peter Aagaard.

Vores værdier og vision

Hos Arkitekterne Blaavand & Hansson har vi følgende kerneværdier:

  • Ordentlighed
  • Innovativitet
  • Vindermentalitet
  • Troværdighed

Vores vision

Vi vil som arkitektfirma være kendt og anerkendt, som et af de foretrukne og førende arkitektfirmaer i Sønderjylland

Vores mission

At vi som arkitektfirma er til for at sikre tilfredse kunder gennem individuelle løsninger af højeste kvalitet, til attraktive priser.

Og at vi som arkitektfirma skaber værdi for kunden, igennem vores arkitektur.