Ny arkitekt hos Blaavand & Hansson
Jul 2024
Hos Arkitekterne Blaavand & Hansson har vi travlt, og har derfor ansat endnu en arkitekt. Vi er glade for at kunne præsentere vores nyeste medlem af teamet, Can.
Can er uddannet fra Københavns Kunstakademi, hvor han har specialiseret sig i bosætning og bæredygtigt byggeri.
Cans speciale i bosætning betyder, at han har en unik indsigt i, hvordan man kan designe levende og funktionelle samfund, der understøtter både menneskelig trivsel og miljømæssig bæredygtighed. Can fokuserer på at skabe bygninger og rum, der fremmer social interaktion, trivsel og en høj livskvalitet for beboer og brugere.
Med Can ombord ser vi frem til at udvikle endnu flere nye og spændende projekter.