Campus Grundtvig – Kollegieboliger med fællesskabet i centrum

Campus Grundtvig – Kollegieboliger med fællesskabet i centrum

Bygherre:

Sønderborg Andelsboligforening

Areal:

ca. 1.900 m² – 52 boliger

År: 

Forventet ibrugtagning 2027

På Grundtvigs Allé i Sønderborg tager Campus Grundtvig form – et nyt kollegium med 52 boliger, hvor arkitekturen er udviklet med fællesskabet som et bærende princip.

Bebyggelsen er organiseret omkring et fælles gårdrum med et centralt placeret fælleshus som kollegiets naturlige samlingspunkt. Her skabes rammerne for både det nære hverdagsliv og de større sociale fællesskaber på tværs af beboerne.

Midt i gårdrummet ligger fælleshuset som bebyggelsens sociale hjerte. Her bliver der plads til både hverdagsliv og fælles aktiviteter – tæt forbundet med de udendørs opholdsarealer.

 

En samlet bebyggelse i en menneskelig skala

Campus Grundtvig er tegnet som en enkel og sammenhængende bebyggelse med saddeltage og træ som det gennemgående facademateriale. Bygningskroppene danner tilsammen en klar helhed omkring det indre gårdrum, mens opdelingen i mindre bygningsvolumener giver bebyggelsen en rolig rytme og en menneskelig skala.

Facadernes gentagelse og variation skaber sammenhæng på tværs af kollegiet, mens træet tilfører varme og stoflighed til arkitekturen.

Fællesskabet som arkitektonisk omdrejningspunkt

Fællesskabet er tænkt ind i selve disponeringen af Campus Grundtvig. Boligerne orienterer sig omkring det fælles gårdrum, mens adgangsforløb og altangange skaber forbindelser på tværs og giver mulighed for de uformelle møder, der er en vigtig del af livet på et kollegium.

Midt i gårdrummet ligger fælleshuset som bebyggelsens sociale hjerte. Her bliver der plads til både hverdagsliv og fælles aktiviteter – tæt forbundet med de udendørs opholdsarealer.

 

Grønne løsninger som en del af hverdagen

De grønne ambitioner er integreret i både byggeriet og den kommende hverdag på kollegiet. Projektet arbejder blandt andet med genanvendelse af regnvand til toiletskyl, solceller med batteriløsning og muligheder for deling og genbrug mellem beboerne.

Landskabet omkring og inde i bebyggelsen bliver samtidig en vigtig del af helheden og er med til at skabe grønne opholdsrum tæt på boligerne.

Campus Grundtvig forventes at stå klar til de første studerende i sommeren 2027.

Gå tilbage

Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S

Sønderborg Tegnestue

B.S Ingemanns Vej 6A
6400 Sønderborg
Tel. 70 20 70 80

Aabenraa Tegnestue

Fjordløkke 102
6200 Aabenraa
Tel. 70 20 70 80

  

Følg os