Sundquistsgade - funktionelle rækkehuse i Sønderborg

Sundquistgade - funktionelle rækkehuse i Sønderborg

Bygherre:

SAB  

Areal:

1040 m²  

År: 

2024

Funktionelle rækkehuse i bynær fortætning  

På Sundquistgade i Sønderborg er der opført 10 rækkehuse i to etager på en smal grund midt i byen. Projektet tilfører området en nænsom fortætning med en arkitektur, der respekterer byens eksisterende udtryk. De nye boliger er opført i gule mursten og med røde tegltage, hvilket skaber en naturlig sammenhæng med omgivelserne. Enkelthed og ærlighed i materialer og formsprog præger bebyggelsen.

Alle rækkehuse har indgang fra vest, hvor der er etableret et lille skur, parkeringsplads og en mindre opholdszone ved indgangen. 

Rækkehusene på Sundquistsgade tilfører området en bynær boligbebyggelse, hvor funktionalitet og kvalitet går hånd i hånd med stedets historiske karakter.

Projektet understøtter en moderne hverdag i hjemlige, robuste rammer og skaber en harmonisk overgang mellem nyt byggeri og eksisterende bystruktur.

 

Boliger med fleksible løsninger

 

Stueplan er disponeret med entré, gæstetoilet, køkken med kig mod indgangssiden samt et åbent leverum med stue og spisestue. En centralt placeret trappe forbinder etagerne og skaber en naturlig opdeling af rummet. Fra spisestuen er der adgang til en østvendt terrasse.

På første sal rummer boligerne to værelser, et soveværelse og et badeværelse. Et af værelserne kan åbnes mod det åbne repos og tilpasses efter beboernes behov. Fra første sal er der adgang til en vestvendt altan, der udnytter eftermiddags- og aftensolen

Gå tilbage

Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S

Sønderborg Tegnestue

B.S Ingemanns Vej 6A
6400 Sønderborg
Tel. 70 20 70 80

Aabenraa Tegnestue

Fjordløkke 102
6200 Aabenraa
Tel. 70 20 70 80

  

Følg os